Generelt kan det siges, at det sjældent er en god idé at date en fra ens arbejdsplads. Det afhænger selvfølgelig af arbejdspladsen, og ikke mindst dennes størrelse. På små arbejdspladser kan det meget hurtigt give en potentiel rigtig dårlig stemning, hvis ansatte dater hinanden. Jo større en abejdsplads er, jo mindre indflydelse har eventuel dating mellem kollegaer på arbejdsmiljøet. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være undtagelser også på store abejdspladser, hvor en del virksomheder faktisk har en intern politik, der gør, at man ikke vil have, at chefer dater folk, der er direkte ansat under dem. Det siger sig selv, at den slags har potentialet til at være noget værre rod.
Husk en firmafest er ikke en privat fest
Fester på arbejdspladsen kan være en rigtig god måde at få rystet kollegaer sammen. Firmafester er ud over at være en tak fra arbejdsgiveren til de ansatte også en art social teambuilding, der kan have masser af positive sideeffekter, hvis ellers alle husker, at man skal kunne se sine kollegaer i øjnene dagen efter uden at blive flov. Så selvom enhver fest kan få de fleste af os til at blive mere – skal vi kalde det – amorøse, så husk på, at dating på arbejdspladsen er noget, man skal tænke sig godt og grundigt over, inden man kaster sig ud i det.
Din arbejdsplads er ikke en analog dating app
Når det er sagt, så vælger man naturligvis ikke selv, hvem man bliver forelsket i. Det kan dog anbefales, at man holder sig fra casual dating på sin arbejdsplads. Det kan nemt blive noget værre rod, der tager fokus væk fra det, man egentlig er ansat til at lave. Tænker man, at det er umuligt at finde potentielle dates udenfor arbejdspladsen, så kan diverse dating apps anbefales i stedet.