Sådan puster du liv i jeres parforhold

Glemmer I at gøre noget ud af jeres parforhold, og går det hele op i vasketøj og lortebleer? Bare rolig, det er helt normalt. Men det betyder ikke at det er optimalt. Derfor får du her vores bud på, hvordan I kan puste nyt liv i jeres forhold og føle jer nyforelskede igen.

Styr på sexlivet

I starten af jeres forhold var sex sikkert så spændende og sjovt at I havde det hele tiden, og knap nok kunne lave andet. Men efterhånden har I kendt hinanden i længere tid, og jeres sexliv bliver mere rutinepræget. Måske bliver det også lidt kedeligt, fordi det altid er det samme sted og de samme stillinger hver gang. Det er helt normalt, men det er også rigtig ærgerligt. Udover at sex er godt og sundt, er det nemlig også en god måde at føle intimitet og nærvær med sin partner på.

For at få gang i jeres sexliv igen, er der flere ting I kan gøre. Først og fremmest er det vigtigt at I gør jer umage og forsøger at bevare lysten. I forlængelse er det vigtigt at snakke om jeres sexliv – jo mere i ved om hinanden og hvad der fungerer godt og dårligt, jo bedre vil sexlivet blive. Har I begge mod på det, kan det også være sjovt at prøve sexlegetøj af – I kan for eksempel starte med en billig vibrator, for at finde ud ag om det er noget for jer.

Dates der dur

Når man har været i et forhold i længere tid, er det heller ikke unormalt at der går hverdag i den. Især hvis man bor sammen, kan det hele hurtigt komme til at handle om vasketøj, madlavning og andre praktiske gøremål. Derfor er det en god idé at være bedre til at tage på dates, som man gjorde det i starten af forholdet.

I kan enten planlægge en ugentlig eller månedlig date, alt efter hvad der passer ind i jeres skema. Det skal endelig ikke føles som en sur pligt, men derimod være noget I glæder jer til. Det kan være sjovt at skiftes til at planlægge daten – sørg gerne for at gøre noget forskelligt hver gang, så I ikke bare tager på samme restaurant, men veksler mellem at spise ude, spise hjemme og lave noget aktivt sammen. I kan for eksempel tage ud og skøjte, tage i biografen, tage på picnic eller træne sammen.

Væk fra hverdagen

Har i brug for at komme helt væk fra hverdagen, kan det betale sig at tage en weekendtur. Lige så snart man er i nogle andre omgivelser, vil man fokusere på noget andet. Bliv enige om noget I begge to gerne vil, og planlæg det gerne lidt ud i fremtiden, så I også har tid til at glæde jer – det er både hyggeligt og sundt for forholdet.

Er I til en tur i det fri, kan I købe campingsenge og teltudstyr og tage en weekend på kanotur i Sverige eller på skovtur i Danmark. Er I mere til fuld afslapning og wellness, kan I tage på et spaophold og få behandlinger og massage – der er mange muligheder i køreafstand i både Danmark og Sverige. Skal I rigtig flotte jer, kan I selvfølgelig også tage en forlænget weekendtur til byernes by, Paris – eller en anden europæisk storby, for den sags skyld.